Sankt Vincent af Paul er født i Gascogne ca. 1580. Død i Paris 1660. Kanoniseret 1737.  Sankt Vincent voksede op på landet. Præsteviet som 20-årig. Han viede nu sit liv til tjeneste for de fattige. Han organiserede grupper af lægfolk til karitativt arbejde, og grundlagde i 1625 Missionskongregationen (Vincentpræster eller Lazarister), et selskab af præster i missionsarbejde, især i landdistrikterne.

I 1633 grundlagde han, sammen med Louise de Marillac Barmhjertighedens Døtre (Sankt Vincent Søstre), "for hvem sygestuen er deres kloster, sognekirken deres kapel og gaderne deres klausur." Louise de Marillac var ikke fysisk stærk, men hun arbejdede offervilligt og udholdende på at træne aspiranter, grundlægge ordenshuse (over 40 i Frankrig), sørge for hjemmesygepleje i sognene og tag over hovedet til hundredvis af kvinder.

Sankt Vincent af Pauls grundlæggelser skete som svar på den nød han så. Der var ikke nogen menneskelig lidelse, som han ikke søgte at lindre. Han gik til hver opgave med den samme ydmyghed og en enkel tro på, at dette her ville lykkes. Og hans enfoldige godhed og gavmildhed afsmittede til en lignende gavmildhed hos andre. Han tiltrak mange hjælpere og følgesvende. Respekt og følsomhed for andres opfattelser karakteriserede alt, hvad han gjorde. Det viser sig klart i de instrukser han gav sine missionærer om deres omgang med protestanter (ganske kort efter reformationen), der "skulle behandles som brødre, med respekt og kærlighed, uden formynderi, nedladenhed eller stridbarhed."

I Danmark har der været Sankt Vincent søstre indtil 2006, men Sankt Vincent præsterne er her stadig. De er sognepræster i Hørsholm, Birkerød og Helsingør.

Sankt Vincents sarkofag i Paris. Foto: Kasper Sevaj