Hvornår er nok nok?

Egentlig duer tankegangen:" Har du givet nok?" slet ikke, når det drejer sig om kirken, for vi er fælles om kirken. Når du giver til kirken, betaler du ikke et medlemsbidrag eller giver en gave til en godgørende virksomhed, men du giver til et fællesskab, du selv hører til. Derfor er det dit medansvar, vi appellerer til.

Hvorfor skal jeg overhovedet give?

Kirken er et fællesskab af troende kristne. Du er som katolik med i dette fællesskab.

Fællesskabet har opgaver, som det Ny Testamente beskriver for os: Gudstjeneste - forkyndelse - tjeneste for næsten.

Uden penge kan vi ikke opfylde kirkens sendelse.

Uden penge - intet kirkeliv

Uden penge - i længden ingen menighed i Helsingør - og intet menighedsliv.

Så hvis du synes, der fortsat skal være en katolsk Kirke i Danmark og en menighed i Helsingør, så skal du bidrage.

Det er dyrt at være et lille sogn og en lille Kirke. Da vi er spredt ud over hele landet, er der mange små menigheder og der er brug for mange præster, og så fordi vi gerne vil være kirke for indvandrere og flygtninge, der ofte ikke har meget at betale med. Menigheden i Helsingør vedkender sig også sin del af medansvaret for hele bispedømmet.

Derfor er det afgørende, at du er solidarisk - også når det drejer sig om at få økonomien til at hænge sammen. Kirken får ingen tilskud fra den danske stat, og hjælpen fra tyske katolikker, som har givet store gaver til kirken i Danmark, svinder ind i disse år.

Hvor meget skal jeg give?

Vi opfordrer til, at du betaler 1% af din skattepligtige indkomst. Med et bidrag af den størrelse er vi godt på vej til at få en sund økonomi i sogn og i bispedømme.

Den ene procent svarer i øvrigt nogenlunde til, hvad medlemmerne i folkekirken betaler i kirkeskat (i gennemsnit 0,89%), og derfor opfordrer vi til et lignede beløb. Hvis du kun er i stand til at bidrage med et mindre beløb, siger vi tak, også for det. Hovedsagen er din vilje til at bære med. Det kan være, at du på et senere tidspunkt vil kunne give mere.

Hvad bruger kirken pengene til?

70% af alle bidrag til sognet går til udgifter i din menighed - 30% til bispedømmets fælles udgifter.

Sognets udgifter

Alle udgifter har på en eller anden måde noget at gøre med kirkens tre hovedopgaver, der blev nævnt i begyndelsen - gudstjeneste - forkyndelse og tjeneste af næsten.

Her finder du poster som: Møder, sognebrev, vores undervisningstilbud til børn og unge, vedligeholdelse af kirken og andre lokaler, kontor og biler, varme, telefon, alterlys, blomster og liturgi, hjælpearbejde af forskellige slags f.eks. Caritas og Missio. Det vil sige: Både rammer og indhold... alt det, der skal til for at have en kirke, vi føler os tilpas i.

De fælles udgifter

Som nævnt har vi brug for præster og mange kirkebygninger. Den største post på bispekontorets udgiftskonto er løn til de 75 præster og personale. Derudover går der beløb til andre fælles opgaver, f.eks. forberedelse af præster fra udlandet til indsats i Danmark, uddannelse af nye præster. bygningsvedligeholdelse i fattige sogne, og endelig går noget til administration.

Hvordan skal jeg give?

Hver søndag er der kollekt i sognekirken. Den er en vigtig indtægt, samtidig med at den er udtryk for et tegn på menighedens offervilje og aktive deltagelse i gudstjenesten. Enkelte kollekter går til formålsbestemte opgaver uden for sognet.

Men den mest stabile - og altafgørende indtægt - kommer fra den fælles kirkeskat/kirkebidragsordning. Ved at betale via PBS får kirken en regelmæssig indtægt, som vi kan kalkulere med.

Den er den ordning, vi gerne vil have, at du melder dig til, hvis du ikke allerede er tilmeldt.

Hvis du er tilmeldt, vil vi bede dig overveje, om det beløb du giver står i forhold til, hvad du er i stand til at give.

Alle beløb givet via kirkeskatte/bidragsordningen trækkes automatisk fra i skat, hvis du har opgivet dit personnummer til bispekontoret

Hvordan melder jeg til?

Du kan melde dig til kirkeskatte - og bidragsordningen på Den katolske Kirkes hjemmeside Her

Du er også velkommen til at kontakte sognepræst p. Jan Hansen