Dåben

Dåben er den dør, som lukker op for modtagelsen af de andre sakramenter. Sakramenter kan nemlig kun modtages ad døbte - undtagen selvfølgelig dåbens sakramente, som altid modtages af ikke døbte.

Der findes forskellige måder at døbe på. De fleste døbes stadigvæk som spædbørn. Men flere forældre vælger dog i dag at lade deres børn forblive udøbte. Når de så er blevet større, kan de selv vælge, om de vil døbes. Også i Den katolske Kirke har man i dag flere tilfælde af voksendåb. Dåben meddeles enten ved nedsænkning i vand eller ved overøsning med vand. Mulig er også en kombination af begge måder. Vandet, som mennesket sænkes ned i, er et billede på, at mennesket får del i Jesu død og opstandelse. Gennem dåben får det et nyt liv fra Gud. Læs mere

Firmelse 

Helligånden udruster os til at aflægge vidnesbyrd om Jesus og leve vores tro. Den hjælper os til at stå fast i troen, selv om det er svært, når vi møder modstand, og den styrker os til at vælge det gode og fravælge det onde. Samtidig skænker Helligånden os kærlighed til Faderen og Sønnen. Helligånden udruster os med forskellige nådegaver, som er til gavn for menigheden. f.eks. evnen til at drage omsorg for andre, lytte, være barmhjertige o.a.

Firmelse fuldender det, som kirkefædrene kalder den kristne indføringsrejse: Helligåndens gave gør os til en levende sten i den bolig, hvor Gud er til stede blandt mennesker, og som vi kalder kirken. Denne gave er en himmelsk gave; og den er ligesom et frø, som kan bære forunderlig frugt. Læs mere

Eukaristien

"Eukaristi" kommer fra græsk og betyder "taksigelse". Udtrykket har sin oprindelse i Jesu takkebøn, da han aftenen før sin død indstiftede nadveren (jf. Luk 22,17-19). "Eukaristi" er katolikkernes betegnelse for Alterets sakramente, som man i folkekirken kalder for "nadver". Som ethvert kært barn har dette sakramente mange navne. Det kaldes f.eks. også kommunion, brødets brydelse, Alterets sakramente, messeoffer.

Katolikker fejrer eukaristien for at takke Gud for alt det gode, han har givet dem gennem sin søn Jesus Kristus. De tager del i Jesu store takkebøn til Faderen, som har befriet Jesus fra døden. Med eukaristien menes hele den hellige messe, selv om det kun er den anden del af messen, der bærer dette navn. Læs mere

Forsoningens Sakramente 

Møder et menneske Jesus og lærer ham at kende, ønsker det at vende om og leve et nyt liv. Den grundlæggende omvendelse sker, når det modtager dåben. I dåben tages alt væk, som adskiller mennesket fra Gud. Arvesynden og alle andre synder tilgives. Mennesket bliver Guds barn, modtager Helligånden og er nu medlem af kirken.

Men desværre er det ikke muligt at leve uden at synde. Alle falder og synder, også efter dåben. Det kan være, at man synder på grund af en dårlig vane eller svaghed. Andre gange vælger man også bevidst det onde. Så tænker man mere på sig selv end på Gud eller sit medmenneske. Når mennesket synder, har det derfor behov for tilgivelse. Men hvad har det med Gud at gøre? Er det ikke nok bare at sige undskyld til det menneske, man har såret?

Forestil dig, at en elev mobber sin klassekammerat. At mobbe er ukærligt. Det ødelægger den, der bliver mobbet, fordi vedkommende føler sig utryg, bliver ked af det og i værste tilfælde også syg. Katolikker tror, at man ikke alene sårer det andet menneske, men også Gud. Gud har skabt alle mennesker i sit billede. Han ønsker, at vi behandler hinanden ordentligt og hjælper til med, at verden bliver et bedre sted at leve. Læs mere

De syges salvelse

En alvorlig sygdom belaster et menneske og dets omgivelser meget. Den syge har ikke længere magt over sit liv og føler sin egen afmagt. I dag helbredes, forebygges eller overvindes mange sygdomme heldigvis. Men på trods af det forbliver sygdom alligevel et onde. Gud, som har skabt verden, ønsker livet. Derfor vil vi mennesker altid kæmpe mod sygdom, der jo er noget, der begrænser eller truer livet, alt efter hvor alvorlig den er.

Bibelens svar på, hvorfor der findes sygdom, er dette: Vi lever i en verden, som endnu ikke er kommet helt under Guds herredømme, en verden præget af synd, sygdom og død, og hvor menneskets forhold til Gud er blevet ødelagt ved de første menneskers synd (arvesynden). - Men det betyder samtidig, at sygdom normalt ikke er en følge af personlig synd. Og Jesus helbredte mennesker. Han overvandt sygdom og betroede også sine disciple denne opgave "Helbred de syge!" (Matt 10,8).

Kirken prøver også at føre dette ud i livet ved at drage omsorg for syge mennesker, der plejes på hospitaler og plejehjem. Man beder for dem, besøger dem og forsøger at stå dem bi i den svære tid. Gennem De syges salvelse ønsker Kirken på særlig måde at hjælpe de syge. Og allerede på apostlenes tid var det skik, at de ældste, dvs. de, der var ansvarlige for en men ighed, kom til de syge, salvede dem med olie og bad for dem (jfr. Jak 5,14f). Læs mere

Præstevielse

Intet menneske kan af egen kraft forvandle brød og vin til Jesu legeme og blod. Dette er kun muligt, hvis Jesus Kristus selv har udrustet dette menneske med sin egen fuldmagt. Intet menneske er i stand til at sige til et andet menneske: "Jeg løser dig fra dine synder". Kun Gud kan tilgive synder (jf. Luk 5,21). Derfor må et menneske modtage sin bemyndigelse fra Gud.

Gennem ordinationens sakramente modtager præsten denne fuldmagt. For at kunne blive katolsk præst er det ikke afgørende, hvilke egenskaber, begavelse eller uddannelse dette menneske har. Selvfølgelig findes der en teologisk uddannelse, som man normalt følger; men der findes også andre uddannelser til at blive præst. Under selve uddannelsen er det imidlertid vigtigt at se, om vedkommende er psykisk rask og i stand til at omgås andre mennesker og vejlede dem.

Det vigtigste er dog, at dette menneske føler et kald til at leve og virke som præst. Bliver kirken overbevist om, at et menneske har dette kald og magter opgaven, vies det til præst. Læs mere

Ægteskabet

At videregive livet er vigtigt for menneskehedens fremtid. Derfor har mange kulturer værnet om familien og omgivet ægteskabet og familielivet med regler og traditioner. Katolikker tror, at menneskets længsel efter kærlighed grunder i Gud. Gud har skabt mennesket som mand og kvinde, for at de to skal blive et kærlighedsfællesskab. Han velsigner dem som par og giver dem en fælles opgave, nemlig at lade deres kærlighed blive frugtbar (1 Mos 1,26) ved at føde og opdrage deres børn og drage omsorg for de mennesker, de møder.

Det katolske ægteskab er noget stort. I deres egen gensidige kærlighed skal manden og kvinden gøre Guds kærlighed synlig for deres medmennesker. De bør genspejle den kærlighed, Jesus har til menneskene. For det kristne ægteskab er en uløselig pagt i lighed med Jesu egen kærlighed til sin kirke. Læs mere

 Kilde: Bragt med tilladelse af katolsk.dk